SPØRGSMÅL OG SVAR

TEKNIK

Jeg er ikke teknisk anlagt, så hvad gør jeg?

Det er ikke alle mennesker, der er teknisk anlagt, og det er bestemt ingen skam. Det betyder bare, at du bruger dit krudt på noget andet. I vejledningen til din router kan du se, hvordan du forbinder, opsætter og installerer din router. Vi har også lavet en lille vejledning knyttet til vores fibernet, så du trin for trin kan se hvad du skal gøre: Kom godt i gang.

Min forbindelse er ustabil. Hvad gør jeg?

Hvis du forbindelse er ustabil, skal du følge samme procedure, som hvis din forbindelse ikke virker. Se fremgangsmåde under Før du fejlmelder.

Kan jeg få en tekniker ud?

Hvis din forbindelse er ustabil eller ikke virker – og du har fulgt proceduren under Min forbindelse virker ikke. Hvad gør jeg?, skal du kontakte KAZOOM. Så skal vi nok hjælpe dig – og få en tekniker til at tjekke din forbindelse. Hvis det er nødvendigt med et teknikerbesøg, vil fibernetudbyder hhv. Aura og Fibia tage kontakt til dig, så I kan aftale et teknikerbesøg. Hvis problemet ikke ligger i din forbindelse, men derimod skyldes dit eget udstyr (eksempelvis din computer eller router), kan vi desværre ikke sende en tekniker ud til dig.

Hvordan genstarter eller nulstiller jeg min router?

Nogle gange kan man have behov for at genstarte eller nulstille sin router. I vejledningen til din router finder du fremgangsmåden til at genstarte routeren og eventuelt lave en reset på routeren. Det er forskelligt fra router til router, så følg din routermanual.

Hvordan genstarter jeg min fiberboks?

Fiberboksen genstartes ved at slukke for strømmen til fiberboksen, vente 1 minut og derefter genetablere strømmen til fiberboksen. Du må ikke forsøge dig med at lave en reset på fiberboksen, men udelukkende genstarte den. Hvis det ikke løser problemet, skal du kontakte KAZOOM, og så vil vi hjælpe dig.

Oplyser I driftsinformation?

Når vi får besked om driftsarbejde - både det planlagte arbejde og uheld -  lægger vi det op under driftsinformation på vores hjemmeside. Under ombygningen af KAZOOMs website og -shop er der ikke mulighed for, at se driftsforstyrrelser, der har betydning for dig. Det sker dog heldigvis yderst sjældent. Du kan altid kontakte os på kundeservice@kazoom.dk hvos du har spørgsmål til din forbindelse.

Hvad betyder 1000/1000 Mbit/s?

Når vi siger, at vi leverer fibernet med en hastighed på 1000/1000 Mbit/s, er det den hastighed, der bliver provisioneret til dig, altså den hastighed vi fortæller din fiberboks, at du har lov til at anvende.

Dét udstyr, der er opsat hos dig i forbindelse med fiberboksen, har dén begrænsning, at den maksimalt kan levere 1000/1000 Mbit/s. Du kan altså teknisk set ikke få en højere hastighed end 1000/1000 Mbit/s, og vil under optimale forhold kunne måle 900/900 Mbit/s.

Spørgsmålet er så, hvorfor du kun kan foretage en måling på 900/900 Mbit/s, når du har lov til at anvende 1000/1000 Mbit/s. Grunden til dét er som følger.

Header og payload

Når du bruger internettet, fx når du surfer, streamer, gamer osv., sender du data. Når du sender data over internettet, leveres disse data i små datapakker, og datapakkerne består af en datapakke-navngivning (kaldet header) og de faktiske data (kaldet payload). Headeren bruges til at identificere afsender og modtager af payload, og headeren bliver defineret helt automatisk, når du sender data. Headeren er altså ekstra information sat på payloaden, for at datapakken kan nå sin destination. Når data sendes, vil selve datapakken smide sin header, så snart datapakken er nået frem til modtager. Dét gør den, fordi headeren kun bruges til overgangen mellem afsender og modtager. Dét betyder videre, at den eneste data i datapakken, der når frem til modtager, er payload, altså datapakken uden sin header.

Overhead

Typisk vil 10% af den samlede datapakke bestå af headeren. Når du sender data via internettet, er det kun dine data, der kan måles, hvilket betyder, at headeren ikke medregnes, når du laver en hastighedsmåling af dit fibernet. Da fiberboksen har dén begrænsning, at den maksimalt kan levere 1000/1000Mbit/s, vil der være ca. 900/900 Mbit/s til rådighed, når headerens 10% er fratrukket. Dét betyder, at der altid vil være en spildt mængde båndbredde (kaldet overhead), når man bruger internettet. Båndbredde er den mængde data, der overføres pr. tidsenhed, også kaldet dataoverføringshastighed. Denne overhead er en forudsætning for at sende data over internettet. Så uanset internetudbyder vil der altid være en spildt mængde dataoverføringshastighed. Overheaderen, altså den spildte mængde dataoverføringshastighed, gør, at du med adgang til 1000/1000 Mbit/s vil kunne måle 900/900 Mbit/s.

Sammenligning med dét at sende et brev

Det kan godt lyde lidt abstrakt, så lad os lave en konkret sammenligning med dét at sende et brev. Et brev er en slags datapakke, der indeholder nogle informationer eller data om man vil (payload). For at brevet skal kunne sendes, skal der være påskrevet en modtager (header). Når portoen skal beregnes, skal denne modtager stå på brevet, men det er ikke nok, at modtageren står på selve brevpapiret – modtageren skal stå på en kuvert (overhead), der omslutter brevpapiret. Portoen beregnes efterfølgende ud fra vægten af både brevpapiret og kuverten – ellers kan du helt enkelt ikke sende dit brev. Vægten på kuverten er en forudsætning for at udregne portoen på det samlede brev, selvom modtageren af brevet alene kan læse brevets information på brevpapiret og ikke på kuverten.

Adgang til 1000/1000 Mbit/s

For at opsummere betyder det, at du har adgang til 1000/1000 Mbit/s. Når du sender data via internettet, vil header og payload tilsammen udgøre 1000/1000 Mbit/s, hvoraf header typisk udgør 10%, hvilket giver en hastighedsmåling på 900/900 Mbit/s. Overhead, altså den spildte mængde båndbredde på 100/100 Mbit/s, har været en forudsætning for at kunne sende data og dermed surfe, streame og game.    

Det var den lange tekniske forklaring på 1000/1000 Mbit/s. Måske den findes længere, men vi afrunder den her.

Burde I ikke sælge 900/900 Mbit/s frem for 1000/1000 Mbit/s?

Der er en pointe i at se kritisk på den markedsførte hastighed. Det er nemlig de færreste, der kender den tekniske forklaring på 1000/1000 Mbit/s, og derfor kan der være spørgsmål ved de 1000/1000 Mbit, når det reelt kun er muligt at måle 900/900 Mbit/s. Vi håber, at vores tekniske forklaring giver svar på de spørgsmål, der måtte være til den kringlede teknik ved hastighed og fibernet. 1000/1000 Mbit/s er en markedsstandard og dermed et sammenligningsgrundlag for dig som forbruger, og vi vil glæde os til at give dig muligheden for at anvende 1000/1000 Mbit/s.

Hvad er wi-fi?

Hvad er wi-fi egentligt? Og hvilke eksterne faktorer har en påvirkning på dit wi-fi?

Wireless Fidelity

Wi-fi står for Wireless Fidelity og er en netværksteknologi, der ved hjælp af radiobølger skaber trådløs internet- og netværksforbindelse. Wi-Fi er kort sagt trådløst internet, hvor du kan surfe, streame og game uden kabler. Wi-Fi har en vis rækkevidde, og alle, der er inden for signalets rækkevidde, kan bruge det trådløse netværk. Dét betyder, at du skal sørge for at have kode på dit trådløse netværk. På dén måde er det kun folk, der kender koden til dit trådløse netværk, der kan bruge dit Wi-Fi.

Informationer sendes som radiobølger

Ved trådløst internet sender din router informationer til dine enheder, fx din computer eller tablet. Informationerne sendes som radiobølger, og disse radiobølger kan modtages af enheder med indbygget wi-fi-kort. Radiobølgerne kører på frekvensbånd, der er et interval af frekvenser, der er tildelt én eller flere radiotjenester.

Wi-Fi er blevet tildelt 2,4 GHz og 5 GHz frekvensbånd. Wi-fi-signalet kan altså bruge både 2,4 GHz og 5 GHz. GHz står for gigahertz og er en måleenhed for frekvens, hvor 1 GHz svarer til 1 milliard hertz, altså 1 milliard svingninger pr. sekund. Jo højere frekvens, jo kortere rækkevidde. Dét betyder helt konkret, at jo højere frekvensen er, jo svagere bliver wi-fi-signalet pga. forhindringer så som vægge og døre. 5 GHz frekvensbånd har altså sværere ved at trænge igennem forhindringer i form af vægge, lofter, døre, skabe osv. end 2,4 GHz frekvensbånd har. Dermed ikke sagt at 5 GHz er et ringe frekvensbånd. Det skal lige pointeres, at det for de fleste er tilstrækkeligt, at hjemmets forskellige enheder selv automatisk vælger frekvensbånd, hvilket de som udgangspunkt gør. Andre ønsker selv at vælge frekvensbånd, hvilket også er muligt. Det mest brugte frekvensbånd er 2,4 GHz, hvilket gør, at 2,4 GHz har mere aktivitet og dermed støj end 5 GHz. Derfor vælger nogle at tvinge hjemmets enheder til 5 GHz i stedet for 2,4 GHz. Enheder af ældre dato kan dog ikke bruge 5 GHz. Hvordan du manuelt skifter frekvensbånd, afhænger af dine enheder, så her skal du kigge i dine brugsvejledninger, eller eksempelvis finde fremgangsmåden ved hjælp af Google.

Hvad kan forstyrre mit wi-fi-signal?

Når du skal opsætte dit wi-fi, er det afgørende, hvor du placerer din router, så du får den bedste trådløse internetforbindelse. Der er eksempelvis forskel på, om du placerer din router inde i et skab i dit bryggers, eller om du placerer den i en lige linje uden forhindringer til din computer. Jo flere forhindringer der er mellem din router og dine enheder, jo dårligere bliver wi-fi-signalet. Dét betyder, at placeringen af din router er afgørende for dit wi-fi-signal. Hvis du vil vide mere omkring den tekniske forklaring af wi-fi, kan du læse mere under Hvad er wi-fi?

 

Følgende kan forstyrre dit signal:
Udstyr

Selve routeren og dine enheder, der kan gå på dit trådløse internet, vil sænke hastigheden på dit wi-fi, hvis dit udstyr er af ældre dato. Så hvis du arbejder på noget fra det sidste år tusinde, vil det ikke forbedre dit wi-fi-signal.

Foruden selve routeren og dine andre enheder kan udstyr så som radio, tv og højtalere forstyrre dit signal. Når de elektroniske enheder er tændt, udsender de radiobølger og kan forstyrre dit wi-fi-signal. Hvis de er placeret i det samme hjørne i din stue, vil dit trådløse signal blive forstyrret. Så fordel dine enheder lidt rundt i din bolig.  

Materialer

Materialer i dit hjem kan forstyrre dit wi-fi-signal. Wi-Fi-signalet forringes, når det skal igennem forhindringer så som vægge. Her er den største forstyrrelse metal efterfulgt af beton, gips og panserglas. Dernæst kommer mursten, marmor og vand (fx i et akvarie). De materialer, der forstyrrer dit wi-fi-signal mindst, er træ.

Med radiobølger går et wi-fi signal fra afsender til modtager, altså fra router til eksempelvis computer. Når et wi-fi signal støder på eksempelvis en væg, sker der tre ting: en del af signalet vil blive absorberet af selve væggen, en anden del af signalet vil blive reflekteret tilbage til afsender (router), og den sidste del af signalet vil nå modtager (computer). Det er forskelligt fra materiale til materiale, hvor meget af et signal, der kan trænge igennem det. Eksempelvis metal reflekterer wi-fi signaler, så radiobølgerne har svært ved at trænge igennem til modtager. Dét betyder, at en router ikke anbefales at blive placeret i et metalskab. Det forringer helt enkelt wi-fi-signalet. En anden forhindring er eksempelvis en betonvæg, der absorberer en stor del af radiobølgerne. Dét betyder, ligesom med metal, at radiobølgerne har svært ved at trænge igennem.

I flere nyere huse er væggene lavet af beton, og denne byggestil forringer wi-fi-signalet i dit hus. Det er derfor vigtigt ikke at placere routeren i eksempelvis bryggerset, hvis brugen af wi-fi foregår i stuen med en betonvæg mellem bryggers og stue. Det har altså stor betydning, hvor routeren er placeret. Læs mere om optimal placering under Hvor skal jeg placere min router?

Placering

Placering af din router har betydning for dit wi-fi-signal. I forlængelse af det foregående punkt ‘materialer’ kan placering af router ligeledes være et forstyrrende element. Jo færre forstyrrelser, der er mellem din router og dine enheder, jo bedre bliver din trådløse internetforbindelse. Dermed ikke sagt at du skal sidde med din computer ved siden af din router. Så går det trådløse lidt af den. Du kan sagtens have din router i stuen, mens du er online i dit køkken. Du går bare aldrig galt i byen, hvis du følger tommelfingerreglen om, at det bedste wi-fi-signal findes, når der er en lige linje uden forhindringer mellem din router og dine enheder. Læs vores lille tjekliste til god placering under Hvor skal jeg placere min router?

Selvom du tager højde for ovenstående, kan du aldrig undgå at opleve forstyrrelser og steder i dit hjem med mindre god dækning. Det betyder ikke, at du skal acceptere dårligt internet. Det betyder bare, at du eksempelvis kan blive ved med at deje din router for dermed at få en lidt bedre dækning ét sted i dit hjem end et andet sted. Hvis du, ligesom de fleste, har én router, kan du ikke få det perfekte signal i alle kroge af dit hjem. Hvis én router ikke strækker hjemme hos dig, kan du i stedet vælge eksempelvis Google WiFi Mesh, der indeholder 3 routere i stedet for én. På den måde kan du udvide dit trådløse signal til at dække over flere kvadratmeter i dit hjem. Læs mere om de forskellige routere, som vi anbefaler, under Hvilken router skal jeg vælge?